På efterskole med 160 unge og… Michael Jackson!

Jeg var i går ude at spille for ca. 160 unge mennesker på Tølløse Slots efterskole. Jeg havde været spændt på hvordan de ville tage imod mine Naked Songs, da både sangene og de tilhørende fortællinger udspringer af mit voksne livs dilemmaer, erfaringer og reflektioner og tager udgangspunkt i ting, som de endnu ikke har fået personlig erfaring med: ægteskab, børn, arbejdskrise og karriereskift mm. Og så er der de spirituelle vinkler, der som en rød tråd vikler sig gennem det hele.

Jeg blev mindet om hvordan det var at være 16-17 år. Hvor usikker jeg var dengang. Hvor meget jeg hele tiden pejlede efter accept fra flokken og hvor ihærdigt jeg forsøgte at passe ind og passe på at jeg ikke sagde eller gjorde noget ”forkert”, som ville bringe mig ud i kulden.

Jeg så hvordan disse teenagere også gjorde deres bedste for at passe ind i den flok, de nu var en del af. Jeg sang, talte og fortalte, men mærkede hvordan det ikke blev modtaget af individer, men af en flok. Og en flok, der pejlede udad i stedet for indad uden den samme reference ramme, som jeg kom med.

Jeg kunne se, at det jeg talte om ikke rigtigt vakte genklang hos nogen, bortset fra da jeg nævnte at jeg kom fra Faxe, og at jeg havde været med i X-factor. Så var der pludselig én, der også kom fra Faxe og en anden, der også havde været med i X-factor!

Men de var søde, og de klappede, og de stillede spørgsmål og de var også med på et ekstra nummer. Så det var fint. Måske havde jeg fået sået nogle frø, som vil spire en dag, når de er nået lidt længere på deres livs rejse.

Da jeg satte mig ind i bilen for at køre hjem, stillede jeg mig selv spørgsmålet, om det havde været en dårlig idé at spille denne koncert. Om det havde været til nogen gavn. Pludselig hørte jeg for mit indre øre en ung Michael Jackson synge en sætning fra sangen: I´ll be there: ”You and I must make a pact, we must bring salvation back, where there is love, I’ll be there ”.

Denne sang var kommet til mig en gang før. Lige præcis den samme sætning. Det var d. 25. juni 2009. Jeg gik i min svigermors forhave og slog græs, da jeg hørte ordene; ”You and I must make a pact…”. Jeg gik lidt og nynnede med på den og kom i godt humør, og så husker jeg at den blev efterfulgt af en anden linie fra en anden Michael Jackson sang Rock with you: ”And when the groove is dead and gone, You know that love survives, So we can rock forever”.

Jeg husker at jeg undrede mig over sådan pludselig at ”få besøg” af disse to gode gamle velkendte sange, men det gjorde mig glad. Jeg gik og nynnede videre på sangene og mindedes de gode gamle dage, hvor jeg havde været Michael Jackson fan og havde været til koncert både i Tyskland og Danmark.

Dagen efter var jeg i København med Pernille, der skulle til kursus og så på alle spisesedlerne, at Michael Jackson var død.

Det var meget syret. Jeg huskede straks de ord, der var kommet til mig dagen før, og jeg fik kuldegysninger: ”And when the groove is dead and gone, You know that love survives, So we can rock forever!” og ”You and I must make a pact, we must bring salvation back, where there is love, I’ll be there .”.

Det kunne have været et tilfælde, men jeg har oplevet nok mystiske ting i mit liv til at jeg efterhånden har overgivet mig til at alting hænger sammen på en eller anden måde.

Både i går og på denne dag for lidt over 9 år siden, så jeg det som et tegn på, at jeg bare skal fortsætte med at gøre det, jeg føler mig kaldet til. Også selv om jeg bliver usikker på om det gør nogen forskel eller giver nogen mening.

Der er ting, der ikke giver mening for hovedet, som kun giver mening for hjertet. – Where there is love, I´ll be there…