Man kan sige, at vi alle er lærere for hinanden. For vi underviser hinanden igennem den måde vi opfører os på og forholder os til livet.

Jeg voksede op og lærte, at jeg ER det, jeg gør. Og at det, jeg gør er noget personligt ved mig. Hvis jeg gjorde noget, som blev fortolket positivt, blev jeg rost, anerkendt eller måske misundet. Hvis jeg gjorde noget, der blev fortolket negativt, blev jeg holdt personligt ansvarlig for de negative følelser hos andre, dette måtte afstedkomme.

Denne træning har siddet så dybt i mig, at jeg ikke var bevidst om det, og derfor heller ikke var bevidst om, at der findes dybere perspektiver.

Når jeg spiller musik for andre, bliver jeg selv tilskuer. Udefra vil det se ud som om at det er mig, der gør det. Og da folk altid synes godt om det, så kan det virke som om, at JEG gør noget godt. Og at jeg ER det gode, der gøres.

Men jeg har ikke skabt mig selv. Jeg fandt mig selv, som jeg er, med de evner som kommer helt naturligt til udtryk igennem mig, med den krop jeg har og alle de tanker, der hele tiden bare flyver forbi. Der er intet af det, der er personligt gjort eller skabt, der er ingen personligt præstation til stede, som jeg ser det. Det eneste jeg kan se, at jeg er herre over, er at jeg ikke holder musikken tilbage mere. Jeg holder ikke tilbage. Dette er min bedrift. Og det, der så naturligt træder i forgrunden er noget, som jeg ikke har den fjerneste anelse om hvorfor eksisterer.

AT VÆRE VARETAGER AF DEN INDRE SKØNHED OG FRED

Da jeg har troet på at det, jeg gjorde var personligt, og at det hele var min egen personlige fortjeneste, så har jeg automatisk tænkt, at jeg måtte have et eller andet egoistisk personligt motiv med at gøre det. Derfor har jeg haft svært ved fortælle om musikken og spille den for andre, og helt konkret at reklamere for mine koncerter. For jeg har ikke villet være egoistisk. En dunkel stemme har hvisket til mig: ”Du vil bare hævde dig selv og have en masse opmærksomhed!”. Stemmen har talt til mit ego, min personlighed. Og jeg har lyttet. Så jeg har været meget forsigtig med at sige særligt meget om musikken og koncerterne. Pernille har skubbet kærligt til mig, og jeg har derfor tvunget mig selv til at skrive om det på Facebook og sidste måned begyndte jeg også at skrive nyhedsbreve.

Men i dag da jeg var ude at løbe en tur, så gik det for alvor op for mig, at jeg ikke ER det, der gives, for det der gives er universelt, det er allemandseje, ligesom naturen. Men jeg er varetager af det. Jeg er dets manager kan man sige. Musikken er der, og jeg kan bestemme hvor tilgængelig den skal være for andre. Så faktisk spænder jeg ben for at verden kan blive den skønhed og fred og kærlighed rigere, der kommer til udtryk gennem sangen og musikken.

Jeg vil derfor hermed på det ALLERKRAFTIGSTE anbefale alle, der er kommet så langt i denne tekst, til at komme til en Naked Songs koncert! Eller at være vært for en koncert hjemme i sin egen stue.

Jeg kan sige det meget ærligt og præcist, for jeg er der hver eneste gang, denne musik sker: det kan heale dit hjerte, det kan opløfte din sjæl, det kan berige dig på måder du ikke kan forestille dig, det kan varme dine celler i et sådant kærligt favntag at hele din krop slapper af og du igen kan mærke hvad der er op og ned og essentielt i dit liv. Jeg ved det, for jeg er et vidne, hver eneste gang det sker. Det er i sandhed magisk!

Jeg skriver ud hvornår jeg holder koncerter via mit nyhedsbrev. Hvis du gerne vil på nyhedsbrevet, så send mig en mail HER

Ps. Jeg var ude at synge til 3 arrangementer sidste weekend: En kirkelig vielse, en 70 års fødselsdag, og en bryllupsfest. I samme rækkefølge modtog jeg i går denne fine feedback:

– “Hej Tomas, tusind tak for den smukkeste sang i kirken. Vi var rørt til tårer mange af os ? Kh. Dina”.

– “Kære Tomas, 1000 tak ? Du var med til at gøre dagen perfekt. Så godt og alle var vilde med dig. Og din sang rørte Tom og mig dybt. Vi rider på en bølge ..du sang dig ind i vores hjerte. Tak! Kh. Lissi og Tom”.

– “Kære Tomas. Vil lige sige dig en kæmpe stor tak for den helt fantastiske og meget rørende fremførelse af de to sange ved vores bryllup i går. Du rørte både min mand, mig og alle vores gæster dybt. Tak Tomas! Kh. Maj-Britt”.

– Og alt hvad jeg gjorde, var ikke at holde tilbage på det, som ville igennem. Jeg er normalt ofte temmelig forvirret, tit lidt utilfreds og nogen gange små-gnaven, men når jeg sætter mig i en gruppe mennesker med min guitar, så sker der noget, jeg ikke aner hvad er, men det er fantastisk! Og det gavner alle!

Vi har alle vores måder at udtrykke DET. Jeg er sikker på at du også har din særlige kanal. Må du og jeg og alle mennesker hver dag vælge ikke at holde DET tilbage, der kan røre, forløse og forene denne verden.